BÆREDYGTIGHED

Hvordan det skaber værdi for din virksomhed, hvad det er og hvorfor det vigtigt

Bæredygtighed skaber vækst

Flere kunder vil støtte op om jeres virksomhed hvis i bidrager til den bæredygtige udvikling.

Advice har lavet en undersøgelse, som viste, at over 70% faktisk er villige til at betale mere for et  produkt eller en ydelse, hvis virksomheden bidrager til en bæredygtig udvikling og de mener også, at det er okay at der tjenes penge på det.

Derudover, tiltrækker og fastholder det også medarbejdere hvis jeres virksomhed har et formål. Ovenikøbet er de villige til at gå ned i løn og arbejde over, samtidig med at trivslen øges.

Lyder det interessant? Så kan du med fordel læse mere om hvordan vi i Væksthuset Rosendal & Co arbejder med bæredygtighed eller hvordan vi kan hjælpe dig med at få en bæredygtig profil!

Begrebet

Begrebet bæredygtighed dukker op i mange forskellige sammenhænge, næsten ligemeget hvor vi kigger hen.

Vi bliver dagligt konfronteret med vendinger som bæredygtig livsstil, bæredygtig produktion og bæredygtige løsninger.

Kort fortalt har bæredygtighed til formål at sikre, at vi kan opretholde vores nuværende livsstil og behov, uden at forringe fremtidige generationers mulighed for at opfylde deres.

Bæredygtighed er holistisk og delt op i tre områder. Det vil sige, at der skal tages hensyn til alle tre områder når man arbejder med bæredygtighed.  

De tre områder er miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed.

  • Miljømæssig bæredygtighed, handler om, at vi skal passe på jorden – her i blandt naturen, ressourcer og klima. 
  • Social bæredygtighed, har til hensigt at sikre sociale vilkår, muligheden for uddannelse, ytringsfrihed og sikkerhedssystemer.
  • Økonomisk bæredygtighed, skal sikre økonomien – også fremadrettet, fx ved at lave investeringer og holde hjulene kørende.

Bæredygtighed handler altså både om at passe på miljøet, mennesker, dyr, naturen, men også vores samfundsgrundlag.