SUNDHEDSPOLITIK

Hos Væksthuset Rosendal & Co er vores vision, at vi skal have glade medarbejdere, som har lyst til at komme på arbejde.
Vi vægter medarbejdertrivsel højt, og vi føler ydermere, at vi som arbejdsplads også har et medansvar for deres sundhed.

Vi ønsker at højne vores medarbejderes livskvalitet, hvilket vi mener indebærer at sikre godt indeklima, sundhed og en arbejdsplads med god atmosfære.

En gang ugentligt vender vi tiltag med vores medarbejdere. På den måde er de med til at bidrage med ønsker, så vi i fællesskab når målet om at blive en sund og god arbejdsplads.

Dette bidrager vi til ved følgende tiltag:

  • Sukkerpolitik
  • Vandordning
  • Sund frokost
  • Bevægelse og frisk luft dagligt
  • Godt indeklima
  • Ugentligt morgenmøde

 

Vi vil arbejde på:

  • Et endnu bedre indeklima
  • 5-days challenges

 

I det følgende bliver punkterne uddybet.

Sukkerpolitik

Tidligere har vi haft et skab med forskellige slags slik og snacks vores medarbejde frit måtte tage af. I stedet tilbyder vi nu vores medarbejdere sundere alternativer i form af forskellige økologiske nødder og frugt, så der altid er mulighed for at tage sig et sundt mellemmåltid uden tilsat sukker. Dette tiltag blev indført på opfordring fra medarbejderne. Dog har vi valgt at beholde fredagskagen og have müslibarer liggende.

 

Vandordning

For lidt vand, kan lede til hovedpine, nedsat koncentrationsevne og svimmelhed. Derfor er der altid koldt vand og danskvand i glasflasker i køleskabet. Ydermere har en medarbejder frivilligt meldt sig til to gange dagligt at lave en vand-runde hvor alle medarbejdere får tilbudt en opfyldning, så dem der ellers ville have glemt det, også får det vand kroppen har brug for.

 

Sund frokost

Vi tilbyder alle vores medarbejdere, både fastansatte og praktikanter en varieret, sund og gratis frokost. I denne indgår der både fuldkorn, fisk, grøntsager og magert kød. Vores medarbejderne har i høj grad medbestemmelse på hvad der skal indgå i frokosten. Ydermere er vi i gang med at gøre vores indkøb mere miljø og klimavenlige oveni. Læs mere om dette i vores miljøpolitik her.

 

Bevægelse og frisk luft dagligt

Vi har i samarbejde med vores medarbejdere indført to faste gåture om dagen. Dette er for at vores medarbejdere kan få daglig luft og motion, samtidig med, at det i høj grad bidrager til det gode samvær mellem kollegaer, da gåturene fungerer som et socialt samlingspunkt.

 

Godt indeklima

Vi er opmærksomme på, og informerer vores medarbejdere om den optimale temperatur at arbejde i.
Vi har små temperaturmålere stående i forskellige rum i virksomheden, som kan hjælpe os med at se hvornår temperaturen overstiger hvad der er sundt at arbejde i.
Når vi er til frokost, åbner vi vinduerne på kontorerne så der kan komme frisk luft ind.

 

Ugentligt morgenmøde

Hver mandag morgen holder vi et fælles møde. Her har alle mulighed for at komme med forslag til ændringer mm. Dette er med til at opretholde den gode trivsel, da det sikrer at alle kan komme med deres mening om dagligdagen hos os.