Den grønne Rose
– et løfte om en bæredygtig udvikling

VÆKSTHUSET ROSENDAL & CO A/S

Bæredygtighed er i den grad højt oppe i bevidstheden hos forbrugerne, og virksomheder kan få en stor konkurrencefordel ved at erhverve sig denne certificering. Den indikerer, at man gør en reel indsats på området – og ikke bare siger, at man gør det. Den beviser ud af til, at man aktivt arbejder på at få verden i en mere bæredygtig retning, samtidig med, at den fungerer som tiltrækningsplaster for kunder og nye medarbejdere.

Den grønne Rose (Rosen) er Væksthuset Rosendal & Co’s certificeringsbarometer.
Den indikerer hvor langt en virksomhed er med at have bæredygtighedsinitiativer implementeret.

Det er vigtigt for os, at virksomheden går op i, og arbejder målrettet mod at blive mere bæredygtige.
Det er altså ikke nok kun at nære ambitioner om at blive bæredygtig; der skal også handles på det.
Derfor stiller vi også en række krav til vores certificerede virksomheder.

Den grønne Rose er ikke et facit om, hvor bæredygtig en virksomhed er. Derimod er det et løfte om, at virksomheden efter bedste evne arbejder hen imod at blive så bæredygtige som overhovedet muligt.

Rosen er delt op i tre udviklingstrin. Opstillet fra lavest til højest kaldes de Den bronze Rose, Den sølv Rose, og Den grønne Rose. Disse niveauer indikerer hvor langt virksomheden er nået i vores fælles indsats mod en bæredygtig udvikling.

Oversigt over kravene til de forskellige roser

Den bronze Rose

  • Formulere en vision for den bæredygtige omstilling
  • Have en rapport med bæredygtighedstiltag udarbejdet af Væksthuset Rosendal & Co
  • Fastsætte de første delmål ud fra handlingsplanen

Den bronze Rose er et bevis på, at virksomheden har en vision om en bæredygtig udvikling. Det første vigtige skridt er taget – og nu starter processen, som skal opfylde denne vision.

Virksomheder, der bærer dette logo, har af miljøfaglige eksperter fået udarbejdet en rapport over hvilke bæredygtige tiltag, der for dem er relevante, samt en medhørende handlingsplan. Ydermere har virksomheden også sat konkrete mål for implementeringen af de første bæredygtige tiltag.

Den sølv Rose

Alt udført fra Den bronze Rose, samt følgende:

  • En udarbejdet politik indenfor det valgte indsatsområde
  • Dokumentation for implementering af de aftalte delmål
  • Deltagelse i det første møde indenfor at halvt år og fastsættelse af nye delmål

Virksomheden har bevist, at de har visionen om at blive mere bæredygtige, at de aktivt handler på det og har fået implementeret de første tiltag på rejsen. At have nået disse milepæle vidner om, at virksomheden har et ønske om at arbejde kontinuerligt mod deres mål, og arbejder strategisk for at opfylde disse mål.

Virksomheder der bærer dette logo, har af miljøfaglige eksperter fået udarbejdet en rapport over hvilke bæredygtige tiltag der er relevante for dem, sammen med en tilhørende handlingsplan og en politik, der tager hensyn til den gren af bæredygtighed de bevæger sig indenfor. Ydermere har virksomheden ikke bare sat mål for implementering af deres første bæredygtige tiltag; de har også dokumenteret, at disse er blevet ført ud i livet. Virksomheden har deltaget i vejledningsmøde med vores eksperter og fået sat nye mål for deres bæredygtige udvikling.

Den grønne Rose

Alt udført fra Den bronze- såvel som Den sølv Rose, samt følgende:

  • Fortsat deltagelse i møder mindst hvert halve år, hvilket tilkendegiver en reel ambition om                  kontinuerligt at arbejde mod at blive endnu mere bæredygtige
  • Fastsættelse af nye delmål til hvert møde
  • Udvidelse af den originale rapport, når nødvendigt, så begge parter sikrer, at det er muligt at
    fastsætte nye delmål og at vi overholder kriterierne for bæredygtig udvikling

Virksomheder, der er blevet tildelt Den grønne Rose, har ikke bare haft en vision. De har også haft den handlekraft, det kræver for at have fået implementeret flere bæredygtige tiltag. De er i allerhøjeste grad gået fra vision til handling og kan dokumentere, at de kontinuerligt arbejder med deres bæredygtige udvikling. Derudover sørger de for at sparre med vores miljøfaglige eksperter om nye mål, der kan accelerere deres bæredygtige udvikling.

Virksomheder der bærer dette logo, har fået udarbejdet en rapport over hvilke bæredygtige tiltag der er relevante for dem, sammen med en tilhørende handlingsplan, udarbejdet af miljøfaglige eksperter.
En grøn rose-certificeret virksomhed har også fået udarbejdet en dedikeret politik indenfor deres ønskede indsatsområde. Denne politik understøtter påviselige delmål i FN’s 17 Verdensmål.

Ydermere har virksomheden ikke bare sat mål for implementering af deres første bæredygtige tiltag – de har rent faktisk dokumenteret, at disse er blevet ført ud i livet. Virksomheden har ligeledes deltaget i flere vejledningsmøder med vores eksperter og fået udvidet deres originale bæredygtighedsrapport for at sikre, at de kan sætte nye mål, der følger med udviklingen indenfor området.

Derudover medvirker det fortsatte bæredygtige engagement hos en virksomhed med Væksthuset Rosendal & Co’s grønne rose til, at denne virksomhed kan være et forbillede for andre virksomheder. Ikke blot i sin egen branche, men også helt generelt overfor de virksomheder og organisationer, der overvejer at indføre en bæredygtig politik og udvikling hos dem selv. En virksomhed med en grøn rose opnår en væsentlig markedsføringsmæssig fordel ved at være blandt de toneangivende forretningsprofiler, der har sat bæredygtighed på erhvervslivets dagsorden og har bidraget til at vende verdenssituationen til det bedre.