Google Ads

Få styr på Google Ads

Tiltræk flere kunder med Google Ads

Søgemaskineoptimering (SEO) er en effektiv måde at rangere højt på Google. Men uanset hvor meget, og hvor effektivt du optimerer din hjemmeside med SEO, er der én ting, du aldrig vil kunne vinde over, og det er Google Ads

Google Ads er de resultater, der kommer fra betalende annoncører, og som derfor altid er første visninger i en søgning. Her ser vi nærmere på, hvordan du udnytter annoncering på Google, og om det kan betale sig for din virksomhed. 

Google Ads er et effektivt online marketingværktøj der giver dig muligheden for at ligge nr. 1 på Googles søgeresultater. Annoncerne vises nemlig i toppen af søgningen, altså over de organiske resultater (de resultater, som søgemaskinen vurderer ud fra relevans og SEO). 

Værktøjet virker ved, at du som annoncør opretter en Google Ads-konto og beslutter, hvor mange penge du vil bruge på din annoncering. Herefter betaler du, hver gang en person klikker ind på din annonce; dette hedder pay per click.

Hvad er søgemaskineoptimering? Læs mere om SEO.

Gør annoncering til en succes 

Start med at udvælge relevante nøgleord, som vil tiltrække potentielle kunder til jeres website. Her kan du vælge individuelle ord, men også hele søgesætninger. Det er godt at have disse søgesætninger med, da folk ofte skriver i hele sætninger, når de søger på Google.  Relevante nøgleord kan f.eks. findes via. Google Keyword Planner, som også viser hvilke måneder de pågældende ord efterspørges. 

Dernæst kan du komme i gang med at lave en fængende kampagnetekst efterfulgt af et tydeligt Call To Action (“Klik her for at læse mere/betal nu”). Husk at du skal inkludere et link til den landingsside, som du ønsker at sende de interesserede kunder hen til.

Det er vigtigt, at landingssiden er relevant for din reklametekst. Skriver du f.eks. “Lige nu får du 10% rabat, når du bestiller” i reklameteksten, skal du naturligvis sende dem til en landingsside, hvor de kan læse mere om den førnævnte rabat og foretage en bestilling.

Google Ads er verdens nemmeste testportal, da du konstant har mulighed for at tilføje ny tekst og ændre landingssiden, derudover vil Google fortælle dig, hvilken annonce der fungerer bedst for dig.  

Via Google Ads-rapportering og Analytics kan du hente din kampagnedata, hvor du har mulighed for at spore effektiviteten af hver søgning. Fra den hyppigst søgte til den mest konverterende og den mest profitable søgning. Med denne viden kan du faktisk starte dine kommende SEO-kampagner, så din website bliver placeret højt i organiske søgninger for de mest rentable søgeord.

Undgå dyre klik

Google Ads kan vise sig at være en rigtig god forretning, hvis du sørger for, at dine annoncer løbende optimeres. Men det kan også hurtigt blive en dårlig forretning, hvis du får en masse dyre klik, men ingen betalende kunder ud af dine annoncer. Det er derfor meget vigtigt, at du får nok konverteringer ud af de besøg til din hjemmeside, der kommer som et resultat af Google Ads

En konvertering er en handling fra brugeren, f.eks. et køb eller en tilmelding af nyhedsbrev. Det hele handler jo om at få folk til at bruge penge i din butik, og når du selv har betalt for at få dem derind, er det ekstra vigtigt at få konverteringer

Få evt. professionelle bureauer til at varetage din annoncering, da Google Ads er et svært værktøj at sætte sig ind i, og man kan hurtigt bruge mange dyrebare timer på at få det til at give mening og analysere resultaterne.

Er du klar til at vækste din virksomhed?

Hos Rosendal & Co kan vi hjælpe dig med Google Ads og skræddersy en markedsføringsstrategi, der giver din virksomhed et kundeboost og et konkurrencemæssigt forspring. 

Se andre muligheder for markedsføring på Google under vores ydelser. Du kan også altid kontakte en af vores vækstkonsulenter for at få en uforpligtende samtale.