GOOGLE SEO

Kom til tops på Google med søgemaskineoptimering (SEO)

Tiltræk flere kunder med SEO

Har du det der skal til for at ligge øverst i Googles søgeresultater? Vil du optimere indholdet på din hjemmeside og give din virksomhed et kundeboost? Så følg vores guide til, hvordan du kommer helt til tops på Google med SEO.

SEO er et stærkt værktøj i kampen om kunderne og den digitale opmærksomhed. Med en søgemaskineoptimering kan du optimere indholdet på din hjemmeside, så det bliver mere relevant i forhold til brugernes søgninger på nettet. Skab relevant indhold og få en bedre placering i Googles søgeresultater, så du kan overhale dine konkurrenter indenom og få flere kunder i hus.

Vi gør dig klar til at tage det næste digitale skridt og guider dig til, hvordan du får succes med din søgemaskineoptimering og kommer på Googles favoritliste.

Få succes med din SEO

Hvis du vil lave søgemaskineoptimering, der virker, skal du først og fremmest finde de rigtige søgeord for din virksomhed og integrere dem på din hjemmeside. Hvis du er konsulent i København og gerne vil være et af de første resultater, der kommer op, når en kunde søger efter konsulenter i København, kan det f.eks. være en kombination af ‘Konsulent’, ‘Konsulenthus’ og ‘København’.

Ved at have de relevante søgeord fordelt på en naturlig måde på din hjemmeside, sender du nemlig et signal til søgemaskinerne om, at din virksomhed kan have svaret, når folk søger efter specifikke ord eller sætninger. I overnævnte tilfælde, når de leder efter en konsulent fra København.

Det kan derfor godt betale sig løbende at lave søgemaskineoptimering ved at opdatere sine sociale medier jævnligt og skrive nye blogindlæg for at vedligeholde sin rangering på Google. Hvert blogindlæg eller opslag kan nemlig indeholde relevante søgeord, som du gerne vil findes på. Leverer du samtidig brugbar information, vil dine kunder også være tilfredse og bruge længere tid på din side.

Google holder nemlig også øje med, hvor lang tid de besøgende bruger på din hjemmeside, når de skal vurdere, om en side er relevant eller ej. Ligeledes skal du sørge for at have de vigtige søgeord inkluderet på alle sider af din hjemmeside, uanset om det er på forsiden, menuen eller på andre landingssider.

Din søgemaskineoptimering skal virke naturlig

Det er meget vigtigt, at du implementerer dine søgeord, så de fremgår så naturligt som overhovedet muligt på din hjemmeside. Og så skal du udnytte muligheden for at skrive brugbare og relevante tekster. De må endelig ikke fremstå mekaniske eller robot-agtige. Husk på, at informationen ikke bare er til for søgemaskinerne, men også for at give dine kunder noget brugbar viden og en god oplevelse med din hjemmeside.

Kvalitetsindhold kan gøre forskellen, når folk skal vælge, hvor de vil lægge deres tid og penge. Søger en person f.eks. efter “Konsulentfirma i København” og kigger på forskellige hjemmesider, der tilbyder dette, vil personen oftest ende med at købe gennem den virksomhed, der leverer den mest hjælpsomme information, såfremt priserne er ens.

Sådan vælger søgemaskinerne dig

Søgemaskinerne vil have relevant og hjælpsomt indhold, der giver svar på det, brugerne leder efter. For Google er det vigtigt, at de leverer det, som folk ønsker, da de ellers vil miste kunder (deres kunder er folk, der søger på nettet). Derfor er kvalitetstekster og indhold vejen frem, når du ønsker at blive fundet på nettet. Alle tekster skal desuden være unikke og aldrig kopieret fra andre steder online.

Du må heller ikke have samme originale formuleringer flere steder online. Det betyder, at hvis du har skrevet en bestemt tekst til din hjemmeside, må den ikke findes på andre hjemmesider, i onlineartikler eller på sociale medier.

Søgemaskinerne gennemsøger nemlig nettet, og findes der duplikeret indhold, vil du blive straffet ved at blive vist sidst, når folk søger – altså det stik modsatte af, hvad du ønsker at opnå, når du søgemaskineoptimerer. At kopiere tekst fra andre på nettet er desuden ulovligt, så det skal du holde dig langt væk fra.

Skal vi hjælpe dig med din søgemaskineoptimering?

Hos Rosendal & Co A/S kan vi hjælpe dig med at lave SEO og skræddersy en markedsføringsstrategi, der giver din virksomhed et kundeboost og et konkurrencemæssigt forspring.

Du kan booke en gratis indledende samtale med en af vores dygtige vækstkonsulenter for at høre mere om mulighederne.