KUNDESERVICE

3 tips til ekstra god kundeservice

Styrk din kundeservice og få bedre omtale

Bliver du husket af dine kunder? Og skiller du dig ud fra mængden af ’gode’ kundeserviceudbydere? En kundeservice der er ud over det sædvanlige, kan hurtigt give dig mere omtale og et forspring på markedet – endda ganske gratis.

Den ekstra gode kundeservice handler om at få kunderne til at sige ‘wow’. Se dine kunder som en potentiel kæreste du vil imponere. Der skal mere til end en standard scorereplik, som du sender efter alle du møder på din vej. Få hver enkel kunde til at føle sig som noget særligt, og vis dem at de er vigtige for dig og din virksomhed.

Vi vejleder dig til, hvordan du styrker din kundeservice, så du kan gå det ekstra skridt i kampen om kundernes kærlighed.

1. Vær hurtig

Læn dig godt tilbage, find papiret og blyanten frem og sæt mobilen på lydløs det næste kvarter. Vi begynder din kur til kunderne med et af de mest basale, men ikke mindst vigtige tips inden for kundeservice.

Vær hurtig i din betjening. Det skal selvfølgelig ikke gå ud over kvaliteten, men jo hurtigere du besvarer en henvendelse eller leverer en ydelse eller et produkt, jo gladere kunder får du. Her er der ingen grund til at spille kostbar. Hvis kunderne ikke får det de gerne vil have hos dig, risikerer du, at de finder det hos en anden virksomhed.

Når du skal besvare kundernes spørgsmål, kan du spare dig selv for lidt tid ved at inkludere en FAQ-sektion på din hjemmeside. Så har kunderne mulighed for selv hurtigt at finde svar på deres spørgsmål uden du behøver at bruge tid i telefonen eller på mailen. Sørg for altid at opdatere FAQ-sektionen løbende med svar på de hyppigste spørgsmål, som din virksomhed bliver stillet. Så er der større chance for at kunderne rent faktisk finder svar på deres spørgsmål på hjemmesiden.

Lad også dine kunder vide, hvornår du har mulighed for at betjene dem. I hvilket tidsrum er du på mailen eller telefonen? Hvornår kan de forvente at få leveret det produkt eller den ydelse de har bestilt? Informer dine kunder ved f.eks. at angive et tidsrum for henvendelser på din mobilsvarer, din hjemmeside eller på sociale medier. Lad også kunderne vide, hvor lang tid din virksomhed er om at levere produkter eller ydelser.

Dette er et godt udgangspunkt for at undgå frustrerede kunder, der føler, at de venter forgæves.

2. Vis omsorg

At betjene kunder hurtigt, er dog ikke altid nok til at få dem til at dele deres oplevelse og give din virksomhed omtale. I din kundeservice skal du også være omsorgsfuld overfor dine kunder.

Vis dine kunder, at du vil dem det bedste gennem hele deres kunderejse:

Bekræft jeres aftaler

Send faktura og bekræftelse med det samme. Så ved kunden, at I har helt styr på opgaven, og I undgår samtidig misforståelser eller forglemmelser omkring betalingen.

Følg dem igennem processen

Involver kunden i rejsen fra de bestiller produktet eller ydelsen til I har leveret den og opgaven er fuldført. Så er dine kunder forberedt på, hvad der kommer til at ske, og de ved, hvad de kan forvente.

Tag imod feedback

Når du har leveret varen, er det vigtigt at få noget feedback. Er de glade for det produkt eller den ydelse de har modtaget? Hvad synes de om samarbejdet?

Det giver dig mulighed for at udvikle din kundeservice, og du viser samtidig kunderne, at I altid gerne vil forbedre jer, for at give kunden den bedste oplevelse.

Undgå standardformularer og kedelige tilfredshedsundersøgelser. Tænk på, at kunden allerede har fået det de har bedt om, og derfor ikke nødvendigvis har tænkt sig at bruge mere tid på din virksomhed. Tænk ud af boksen, og prøv at gøre det attraktivt for dem at give jer feedback, og måske endda lidt ekstra omtale.

Det bringer os videre til næste tip.

3. Giv det lille ekstra

Hvis du virkelig vil ramme kunderne lige i hjertet, er du nødt til at give dem noget mere end standard kundeservice.

Vær ikke bange for at være kreativ og sjov. Prøv kræfter med alt lige fra håndskrevne noter og takkekort til et billede af dig og dine medarbejdere, der glæder sig til at gå i gang med dagens arbejde for kunden.

Det behøver ikke være noget stort og revolutionerende, men kan lige så godt være noget småt og personligt. Det vigtigste er, at det giver kunderne følelsen af at være noget særligt, så I kan skille jer ud fra mængden.

Skal vi hjælpe med din kundeservice?

Hos Rosendal & Co A/S kan vi hjælpe dig med din kundeservice og skræddersy en strategi, der sørger for at du får mere omtale fra kunderne, så du kan differentiere dig fra dine konkurrenter.

Vi har også mange andre ydelser som kan hjælpe dig med at forbedre dit vækstpotentiale. Book en gratis indledende samtale med vores dygtige vækstkonsulenter ved at kontakte os.