Pluk viden på vækstbloggen

Væksthuset Rosendal & Co’s officielle vækstblog er god at have åben på dine enheder, hvis du altid vil have frisk forretningsviden ved hånden. Vækstbloggen er dit uformelle udpluk af velfortalt og virksomhedsnyttig viden.

Vækstviden for alle, tilgængeligt døgnet rundt

Vækstbloggen er et virtuelt vidensarkiv, der formidler viden om alt fra hvad søgemaskineoptimering (SEO) er til hvordan man får en bæredygtig profil. Tanken med vækstbloggen var, at vi ønskede at åbne en uformel platform, hvor alle interesserede kan få en letfordøjelig introduktion til tidens mest aktuelle emner indenfor marketing og forretningsudvikling – døgnet rundt. For modsat de fysiske biblioteker, er de sociale medier døgnåbne og giver dig adgang til vækstviden, når som helst det passer dig.

Vidensformidling i stedet for reklame

Uundgåeligt berører bloggen mange af de emner, vi også tilbyder som konsulentydelser. Men bloggen er absolut ikke tiltænkt som reklame. Bloggen tjener et langt mere almennyttigt formål end vores virksomhedsydelser, og henvender sig også til en langt mere omfattende målgruppe. Det er meningen, at bloggen skal være en slags virtuelt forretningsbibliotek – hvor alle interesserede kan tilgå et indlæg, de ønsker at stifte bekendtskab med eller udbygge deres viden omkring.

Du er her måske selv for at bestille en bestemt konsulentydelse til din virksomhed – men efter et par minutters læsning på bloggen, kan det være at du er blevet lun på et helt andet emne, der kan hjælpe din digitale markedsføring. Det kan også bare være, at du endelig har forstået hvad hypen er omkring influencere eller bloggere.

50 sprøde indlæg at vælge imellem

Vi arbejder fortløbende på at opdatere bloggen og skrive nye indlæg. Foreløbig kan du tilgå 50 tekster på bloggen: 14 blogindlæg, 24 marketingguides og 16 forretningsudviklingsposts. Og der er endnu flere på vej indenfor emner som foredragsteknik, bæredygtighed, budskabsmodel og mange, mange flere.

Så hvis du ikke vil bekymre dig om at gå glip af noget (#FOMO), så gem vækstbloggen som bogmærke. Så kan du altid tale med om de nyeste trends.